Hvad er Gæðingakeppni?

Gæðingakeppni er en gammel konkurrenceform, som opstod på Island i 50’erne. Det var den første konkurrenceform hvor et dommerhold blev sat til at bedømme hestene. Det var et hold af tre dygtige hestemænd og ryttere, som havde til mål at finde den ultimativt bedste ridehest, altså en ægte Gæðingur, hvor en god vilje, smuk form, og blødhed og eftergivenhed på tøjlen, var de vigtigste elementer. Dertil skulle gangarterne være rene og fjedrende i bevægelserne. En hest der arbejdede samarbejdsvilligt under sin rytter, med stor power og frie og elegante bevægelser. 6. Juli 1950 afholdtes det første Landsmót i nationalparken Þingvellir. Sideløbende med galopløb, pasløb og avlsvisninger, var der også konkurrence i Gæðingakeppni. I starten var der kun konkurrencer i A-flokk (femgænger) men omkring 1960’erne lavede man flere klasser og man gik fra at bedømme Gæðingakeppni, hvor de red frem og tilbage, til at konkurrere på en ovalbane. 

Målet den dag idag, er stadig at finde den ultimativt bedste ridehest og i forhold til Landsmót er Gæðingakeppni stadig hovedattraktionen, når stævnet hvert andet år løber af stablen. Rytterne har stor gavn af at ride Gæðingakeppni fra en tidlig alder, idet man lærer at ride og tænke fremad, hvilket er brugbart i alt form for ridning på den islandske hest, også både hvad angår avlsvisninger og sport. 

Gæðingakeppni kom derfor før alt andet - også sporten som mange steder i verden, er mest populær lige pt.

Herved er Gæðingakeppni faktisk basis for al ridning og konkurrencer på islandske heste, som vi kender det idag.

(Kilde: Delvist Magasinet Tölt - 1. Juli 2017)

Generelt om Gæðingakeppni regler

• Gæðingakeppni rides på en 300m bane. Man har tre runder, (børneflok har 2, med tre forskellige opgavedele) til at vise fem forskellige opgavedele og en ekstra langside, til at forbedre nogle, eller hvis man vil ‘show off’ igen. Ekvipagen er i princippet under bedømmelsen hele vejen rundt, men der gives karakter for det der udføres indenfor markeringerne på langsiderne. 

• Pointskalaen i gæðingakeppni er anderledes i forhold til sport. Her bedømmer vi fra 5 til 10 med enkelt decimaler. Dvs. fx 5.1, 5,2, 5.3 osv. Hvis en opgavedel fx ikke bliver udført, gives karakteren 5.0, som svarer til 0. (Ligesom i kåring)

• Vores endelige karakter når pointene for alle opgavedele lægges sammen, er modsat sporten med to decimaler. Så hvor i sporten man fx ser en karakter der hedder 6.7, så vil den hedde 8.76 i Gæðingakeppni.

• Programmet startes ved at man rider til midten af en kortsiden og nikker, for at indikere at nu er man under bedømmelse. Programmet afsluttes når man har redet tre runder, og man krydser den sidste kortside. Det er ikke et krav at man skal nikke, for at afslutte sit program. Men det kan være en god idé, så dommerne ikke er i tvivl om, hvornår du er færdig.

• I Gæðingakeppni ønsker vi modsat sporten, at kunne se en hest, der kan arbejde med en højere fartkapacitet, dog stadig med god selvbæring og flot form. Derfor ønsker vi generelt set også at gangarterne vises i højere tempo. Men som sagt, uden at gå på kompromis med selvbæring osv.
  Modsat sporten, er vi ikke helt så strenge til at dømme hårdt ned på småfejl. 

• Pisk er kun tilladt i Børneflok, teenageflok, og voksenflok/c-flokk

• I gæðingatölt må børn og teenager gerne ride med pisk, men ung og senior må ikke.

• Rytteren må vende volte én gang i sit program.

• Rytteren bestemmer selv, hvordan han eller hun vil sammensætte sit program. Man skal bare bruge alle sine 4 eller 6 langsider (2 el. 3 runder) 

• Pas skal vises på pasbanen og må vises på hvilket tidspunkt man vil i programmet. Dog kun én gang.

• Gæðingakeppni er en konkurrenceform, der blev opfundet for at finde en ultimativt bedste ridehest. Derfor anses den også for være hestens konkurrence. Derfor læses hestens navn også op først ved konkurrencer og det er hesten der vinder, ikke ekvipagen. Det betyder fx også at hvis en rytter har fremvist to heste i samme klasse og de begge har kvalificeret sig i finalen, kan en anden rytter fremvise den ene af hestene. Dette gælder dog kun A- og B-flokk.

• Idet at det er hestens konkurrence, er det i princippet også hesten der kvalificerer sig til DM. Derfor kan en anden rytter godt overtage pladsen for den tidligere rytter og fremvise den til mesterskabet. 

• Regler for udstyr er de samme, som i sporten. Dem finder du på FEIF’s hjemmeside. Er du i tvivl, spørg da til ryttermødet om morgenen til stævnet. (Sørg altid for at hold dig opdateret på reglerne. Der kommer nye opdatering i starten af April hvert år)

• Konkurrencen bedømmes af 3 eller 5 dommere hvor alle karakterer tæller, hvor modsat sport, vil den højeste og den laveste karakter trækkes fra. Det er også set før at én enkelt karakter har haft afgørende betydning for hele resultatet og hvem der vundet klassen.

Om at forstå guidelines’ene i Gæðingakeppni

Guidelines’ene i Gæðingakeppni er egentlig ganske enkelt bygget op. Alle karakterer er delt ind i forskellige kategorier eller grupper. 

Det er typisk et karakterspænd på 5-6 karakterer (fx 5.0 til 5.5) hvor der er en beskrivelse af hvad man forventer at hesten, for at den kan opnå en karakter indenfor denne kategori. Hver kategori har en overskrift, hvor den nederste hedder “Element not performed/element ikke vist” og den øverste hedder “Perfect performance/Perfekt fremvisning”. 

Når man får en karakter mellem 5.0-5.5, som er kategorien “element not performed” vurderer dommeren, at der ikke er tilstrækkeligt vist af opgavedelen. Det kan fx være at hesten ikke vises i krydsgalop, eller man ser en pas med for dårlig takt, eller at der slet ikke vises pas. 

Stræber man efter at ride 8.0 eller derover, vil man befinde sig i kategorien “Good performance/God fremvisning” som ligger mellem 8.0-8.5. For at kunne opnå en karakter i denne kategori beskrives det (her med eksemplet for tölt) at det forventes at: (egen oversættelse, da guidelines’ene endnu kun findes på engelsk) “Takten i tölten er ren, med smidige smukke bevægelser og god tøjlekontakt. En jævn fremvisning, bløde og bølgende halebevægelser, men mangler mere elegance. Hesten er tilfreds. God ridning.”

Når vi ser på hesten vil vi som dommere gå ind og vurdere i hvilken kategori hesten passer i, ud fra takt, tempo, form og bæring, udstråling, harmoni, bevægelse gennem kroppen, men også hvordan hesten bliver redet. Herefter vil vi vurdere hvor godt den passer på beskrivelsen og dermed bestemme med os selv, om den er på grænsen til at gå en kategori op, en kategori ned, eller om den ligger midt i. Derfor anbefaler jeg altid, at rytterne læser guidelines’ene, for at få en idé om hvad der forventes. 

Obs: Du kan hente guidelines’ene ved at klikke på teksten nedenunder.
Pt findes den kun på engelsk og der er ved at blive lavet en ny version med flere rettelser.

Her kan du hente Gæðingakeppni guidelines

Firewalls - Hvad er det og hvad bruges de til?

Det er vigtigt at vide når man konkurrerer i Gæðingakeppni, at Ligesom sportens guidelines er bygget op omkring firewalls, har vi også flere forskellige og afgørende firewalls i GK. 

Firewalls er som det ligger i navnet, er en mur man kan ramme, hvis der er forskellige ting i den påkrævede opgavedel, der ikke er godkendt. Så det virker som en ‘stop-klods’, hvor uanset hvad man ellers viser, vil firewall’en forhindre dig i at stige i karakter fra hvor firewall’en ‘ender’. Det er vigtigt at kende til disse firewalls, for at kunne ride et godt program og for at kunne bruge sin ekstra langside fornuftigt. 

• Hvis dommeren vurderer at: 

• Takten er for uren i den givende gangart/takten accepteres ikke. Max karakter 7.4 

• Hesten bryder gangarten på langsiden/langsiden fuldføres ikke indenfor markeringerne Max karakter 7.4 

• Hesten vurderes til at gå en alt for hurtig langsom tölt. max karakter 7.4 

• Hesten vurderes til at gå alt for langsom hurtig tölt. Max karakter 7.4 

• Hesten vises kun i pas på ovalbanen, Max karakter 7.4 

• Hesten viser ingen pas eller tölt i A-flokks finalen, Max karakter for Form og Vilje, 7.4 

• Der gives gult kort, Max karakter for form under rytter, vilje & sind, Sæde & indvirkning, 7.0 

• Hesten er på grænsen til at gå for hurtig langsom tölt, Max karakter, 8.0

• Hesten er på grænsen til at gå for langsom hurtig tölt, Max karakter, 8.0 

• Hesten fremvises ikke i galop/tilstrækkelig antal galoptrin inden overgang til pas, Max karakter, 8.6. 

• Hesten lægges for sent i pas, og ligger ikke de 100m som markeringerne afspejler. Max karakter, 7.4 

• I finaler: hvis opgavedelen kun er vist på den ene volte, Max karakter 7.4 

• I finaler: Hvis der kun vises 2 langsider af en gangart på den ene volte, og kun 1 på den anden, er Max karakteren 8.4 

• I skridt: Når hesten ikke sit eget spor med baghoven, Max karakter 7.4. 

• I GDT finalen: skifter rytteren den hurtige gangart midt i finalen: Max karakter 7.4 

• Hvis en hest starter ud i indvendig galop, men skifter til udvendig galop midt på langsiden: Max karakter 7.0

• Hesten starter i ren galop, med skifter til kryds galop midt på langsiden: Max karakter 6.5

Karakteren Form under rytter - Hvordan bedømmes denne?

Form under rytter er en af de vigtigste opgavedele eller karakterer, når det gælder voksenklasserne (A- og B-flokk) udover at tælle dobbelt, er det også her vi kan vurdere hele fremvisning helt overordnet. Det er både når det gælder hvordan rytterens ridning, i form af opstilling, hjælpere, støtte og guiding af hesten bliver bedømt, men også hvordan fremvisning af hesten har været, hestens udstråling, flow- og udførelse af programmet, samt hestens form og bæring generelt. Mange tror netop fejlagtigt, at denne karakter kun afspejler hvordan hestens hovedholdning har været i programmet, og det ses derfor ofte, at rytterne putter et stangbid, eller andre stærkere bid på hesten, der skal give hesten en ‘falsk god form’, i håb om at det kan give dem en højere karakter, for denne opgavedel.

Hvis vi ser en grim overgang, en rytter der har ufine eller kraftige og tydelige hjælpere, en hest der har en spændt overlinje, urolig eller høj form, og netop en hest der er redet på et stangbid, for at give denne ‘falske flot form’, vil dette have en negativ indflydelse på denne karakter. Dette gælder også en hest med dårlig selvbæring, stivhed i bevægelserne, åben mund eller andet i den stil. Dommerne kan faktisk trække denne karakter langt ned under, hvad der ellers er givet for de andre opgavedele, hvis der er behov for at lave et statement og hvis der er behov for at ‘straffe’ en rytter for noget grimt. Det er et stort ønske fra dommernes side, at aflive myten om at dårlig form, dårlig bæring og grim ridning ikke straffes i GK, og derfor vil man ser flere af flere af disse statements, hvis der vises noget grimt og noget der er i strid med god hestevelfærd.

Hvis man omvendt ønsker at opnå en høj karakter for form under rytter, så forventes det at hesten har en flot naturlig form og bæring, den viser en tydelig blødhed og forståelse for hjælperne og der er god kontakt mellem rytter og hest. Hesten bliver ikke holdt i en unaturlig form på et stangbid, overgangene er bløde og smooth, hesten har stor udstråling og arbejder let under sin rytter. Udføres der er en flot fremvisning, med rigtig pæn ridning og flot samspil mellem hest og rytter , kan dette også trække form under rytter karakteren op, selv hvis karaktererne for gangarterne generelt er lidt lavere. 

• Elementer der går igen for karaktererne mellem 9-9.5 og 9.5-10 er;

• smuk hovedholdning,

• ren takt

• Harmoni

• Store elegante bevægelser

• God bevægelse ned gennem halen

• Ingen pisken med halen

• Hesten er smidig og veltilpas

• Rigtig god ridning. 

karakteren Vilje & sind/ Spirit - Hvordan bedømmes denne?

Vilje og sind er en misforstået karakter, hvor folk tror at jo hurtigere og ‘vildere’ hesten er, jo højere bør den også få for vilje - For vilje er jo lig med at hesten kan gå i høj fart, uanset om den er kontrollerbar Ikke? - Nej. Det er altså slet ikke tilfældet. Slet ikke!! Vilje og sind bedømmes på mange måder ligesom til kåring, hvor man kigger efter samarbejdsviljen hos hesten. Derfor ændrede karakteren for nylig også navn til ‘ridbarhed’ i FIZO, fordi folk simpelthen misforstod hvad det handlede om.

I Gæðingakeppni leder vi som tidligere nævnt, efter den ultimativt bedste ridehest.
En sådan hest har også en god samarbejdsvilje og har disse kvaliteter:

• Det er en hest der går positivt og glad til den opgave den bliver stillet

• Den lystrer let og positivt for rytterens hjælpere med stor udstråling.

• Den er nem at kontrollere, og få til at slappe af.

• Den svarer ikke rytteren med spænding eller stress.

• Den går ikke imod bidet eller prøver at tage styringen.

• Det er en hest som svarer let for overgangene.

• Den er let at lægge i pas, samtidig med den let og rolig sakter ned igen.

• Den øger villigt og powerfult i galoppen, og tager lige så hurtigt ned igen, uden rytteren må bruge kraftige hjælpere.

• Den skridter afslappet og afspændt efter at have været øget op i en hurtigere gangart.

• Den er let og glad med positiv og stor udstråling

• Ridningen er rigtig god og det er ikke nødvendigt, at ride den med hårde stærke bid, for at kontrollere den.

• Hvis hesten arbejder i høj fart, rytteren let kan tage ned i tempo igen, give hesten lidt tøjle og den skridter afslappet og stressfrit, har det en stor positiv indflydelse på karakteren.
  
  Ting der går igen for karaktererne 9-9.5 og 9.5-10

• Hesten er opmærksom

• Hesten er let

• Hesten er glad og ivrig

• Der er ingen stivhed, spænding eller stress

• Hesten har et tydeligt godt temperament, hvor den ønsker at please sin rytter.

• Hesten er fremadtænkende, glad og smidig

• Ridningen er rigtig god.
  
  Ting der har en negativ indflydelse på vilje og sind karakteren:  

• En hest der er doven og mangler fremdrift.

• En hest der yder konstant modstand overfor rytter - Fx i form af at gå imod, nægter at blødgøre sig for rytterens hjælp.

• En hest der udviser tydelig ‘ulykkelighed’ eller ubehag ved at være på banen.

• En hest med dårlige vaner og mangel på interesse for at arbejde med sin rytter.

• En stresset, stiv og anspændt hest, som rytteren har svært ved at få kontakt til.

• Et ridt hvor der er tydeligt dårligt samspil og kommunikation mellem hest og rytter.
  

  Andre ting der også kan have negativ indflydelse på vilje og sind karakteren, er hvordan rytteren vælger at bygge sit program op, for at prøve at skjule steder eller ting, hvor der mangler kontrol eller god kommunikation mellem hest og rytter.
  Det kan fx være:

• Rytteren vælger at ride skridt som det første i programmet - Dette kan give dommerne indtryk af, at hesten ikke formår at slappe af i skridt, efter den har været oppe i højere fart. Dette afspejler ikke en ‘god vilje’.

• Rytteren vælger først at ride pas på ovalbanen, inden det vises på pasbanen - Dette kan give indtrykket af, at rytteren ikke helt har kontrol over hesten, og enten først skal teste om hesten kan lægges i pas, det kan indikere at rytteren har problemer med at lægge hesten i pas på pasbanen, det kan også indikere at rytteren mistænker at han/hun vil få problemer med passen på pasbanen, og derfor skal sikre sig min. at få 7.4 for pas. Dette afspejler ikke en ‘god vilje’, hvor hesten er afspændt og samarbejdsvillig.

• At rytteren ikke kan lægge hesten i pas fra galop - Dette kan indikere at hesten er svær at lægge i pas, og det afspejler ikke en god kommunikation mellem hest og rytter.

• At rytteren fx presser hesten op i for høj fart i galop (eller andre gangarter) og må kæmpe for at stoppe den igen. Måske endda må ride en langside mere, før hesten er til at stoppe. Dette afspejler ikke en god vilje, hvor hesten er afspændt og samarbejdsvillig og har et godt samspil med sin rytter.

• At rytteren må ride hesten med kraftige bid for at styre hesten, kæden og næsebånd er strammet meget og rytteren må konstant have meget tøjlekontakt, for at kunne kontrollere hesten - Dette giver et indtryk af at hesten har en stresset vilje, fremfor en kontrollerbar power, og hvor samarbejdet er godt mellem hest og rytter, selvom hesten har stor fremdrift.
  

Generelt set skal rytteren tænke meget over, hvordan han/hun bygger sit program op, så det giver så positiv en indflydelse på både vilje&sind karakteren, men også form under rytter, da de to karakterer ofte er meget tæt forbundet.

Karakteren Sæde & Indvikrning - Hvordan bedømmes denne?

Karakteren sæde og indvirkning gives i klasserne børneflokk og teenageflokk.

Personligt kan jeg super godt lide denne karakter, da man indimellem kan få lov til at belønne nogle ryttere, som måske ikke er stillet med den mest talentfulde hest, men hvor de bare rider super flot og formår at udnytte det potentiale hesten har. 

Når vi som dommere går ind og skal give denne karakter, er der nogle hovedelementer vi kigger efter: 

• Rytme, sammenspil, og kontrol. 

• Hvordan er sammenspil mellem hest og rytter? 

• Hvordan er rytterens sæde og hjælp? 

• Hvordan er rytterens fremvisning generelt? 
  
  

Sammenspillet mellem hest og rytter skal være således, at man føler de bliver til en enhed. 

• Rytterens sæde er med flot opstilling og korrekte og fine, usynlige hjælpere

• Han/hun følger hestens rytme korrekt og blødt.

• Sammenspillet er så godt mellem hest og rytter, at hesten altid forstår hvad den bliver bedt om og derved bliver hjælperne også helt usynlige. 

• Rytteren formår at få det maksimale ud af hesten, og ride den hvor den er flottest i hver gangart, med god takt, form og bæring.

• Rytteren er koncentreret og har god tøjlekontakt til hesten, og hjælper den flot rundt i hjørnerne, laver pæne og flydende overgange.

• Rytteren følger hesten flot frem når den øger i galop, øger på det rigtige tidspunkt, så hesten holder gangarten og tager pænt og flydende ned. 

• Man er ikke i tvivl om at rytteren rent faktisk RIDER hesten og ikke bare lader hesten gøre arbejdet.
  

  Vi ønsker ikke at se en rytter

• som sidder skævt, hænder og ben flagrer lidt.

• Tøjlerne er for lange og der er ikke regelmæssig eller nogen kontakt til hesten.

• Rytteren har grove tydelige hjælpere, fx sparker hesten hårdt i siden, for at den går fremad eller tager hårdt fat i tøjlerne, for at stoppe hesten. 

• Eller en rytter der ikke laver noget, men bare lader sig transportere

• En rytter der kun skifter gangarterne og herved ikke formår, at ride der maksimale potentiale ud af hesten. 
  

For at finde den rette karakter kan vi spørge os selv; Er rytteren bedre end hesten, er hesten bedre  end rytteren, eller er de ‘lige gode’. 


Elementer der går igen for karakteren 9-9.5 og 9.5-10

• Hest og rytter bliver til en enhed

• Der er perfekt harmony mellem hest og rytter.

• Samspillet mellem hest og rytter er rigtig godt, således at

• Rytterens sæde korrekt følger hestens bløde rytme

• Rytteren er i totalt kontrol, er koncentreret og kigger ligefrem

• Ridningen er rigtig god.

Ligesom med alt andet i Gæðingakeppni, ønsker vi at se hest og rytter være i ét med hinanden, og hvor hesten arbejder glad og tilfreds under sin rytter.

Hvordan rides gangarterne generelt i Gæðingakeppni?

Som jeg var inde på tidligere, i de generelle regler og mål for Gæðingakeppni at finde den ultimativt bedste ridehest. Denne hest har man tilbage i 50’erne beskrevet som en hest, der har en stor fremadtænkende power, men som sagt også en stor samarbejdsvilje. Derfor rides gangarterne i Gæðingakeppni generelt også med en højere fartkapacitet, end man gør i sporten.

Det er med ønsket om, at have den her selvgående fremadtænkende ridehest, der kan sættes i gear og blive ved at gå den gangart den er blevet ‘sat i’, til den bliver bedt om noget andet - og dét gør den iøvrigt med stor glæde og lydighed.
Som tidligere beskrevet er en fremadtænkende powerful hest, ikke ensbetydende med en ustyrlig hest, som kræver mange kræfter og hårde bid at kontrollere.

I gæðingakeppni stræbes der derfor efter en hest, der med stor samarbejdsvilje kan udføre opgaverne med en korrekt og god bæring og form, i en højere fartkapacitet. Derfor er tempoet på gangarterne også en væsentlig faktor, når vi går ind og bedømmer de enkelte gangarter. Denne fartkapacitet og fremadtænkning skal dog ikke være noget der er forceret frem - af den grund er pisk heller ikke tilladt i A-flokk, B-flokk og ungdomsflok, da hestens egen vilje skal skinne frem. Samtidig skal det heller ikke være noget, der vil få stress og spænding frem i hesten. Det skal komme naturligt, fordi hesten har lysten og evnen og fordi samspillet mellem hest og rytter er på det højeste.
Derfor er det også vigtigt at understrege, at vi i trav fx er fuldstændig ligeglad med, om folk rider letridning eller ikke. Vi kigger udelukkende efter, om rytteren formår at ride hesten hvor den er bedst og hjælpe den bedst muligt.
Ligesom at det er helt uden betydning om hesten går indvendig eller udvendig galop, da vi udelukkende bedømmer selve gangarten. Den må selvfølgelig bare aldrig gå krydsgalop.
Hertil er det også vigtigt for os at sige, at selvom en mere åben form tolereres i Gæðingakeppni, er det aldrig således at vi ønsker at se - eller er ligeglade med at hesten har en dårlig form, og/eller dårlig bæring. Vi ønsker ligesom i sporten også at se rigtig god ridning, og veltilpasse og velredne heste.
Selvom en åben form tolereres, er det aldrig således at rytteren vil gå op og få topkarakterer, hvis form og bæring er ukorrekt, eller slet ikke til stede.

Derfor vil
Heste der er begrænset i fartkapacitet, fordi de generelt er stive i bevægelserne og i kroppen, vil ikke passe godt ind i Gæðingakeppni.
Heste der er ustyrlige på grund af dårlig ridning, og derfor kan ‘virke’ powerfulde, vil heller ikke bedømmes højt her.
Heste der generelt vises i et lavere tempo, fordi rytteren mangler kontrollen, eller som er pakket ind i en sportsform eller generel sportsridning, vil heller ikke finde sig godt til rette her.
Eller heste der endnu er så uskolet eller dårlig redet, at man ikke kan ride dem med en god takt, god bæring og flot form i gangarterne. Det er klart, at alle starter et sted og nogle heste er også i proces, men hvis man ønsker at klare sig godt i Gæðingakeppni, er der grundlæggende de samme krav til hesten, som der er i sporten.

Jeg siger altid, at man skal tænke det således, at Gæðingakeppni skal rides, som hvis man red en god tur i skoven - Med masser af fremadtænkning, glæde og frihed.
Da jeg var barn red vi mange fællesture, hvor vi mødtes en masse venner nogle gange om året og red forskellige steder.
Det var ture der var præget af en god og sjov stemning med ridning i høj fart af gode og spændende stier og i pauserne blev der glædeligt delt lommelærker, som indeholdt alt fra gajol shot, til brændevin.
Det er ligsom man ser det på de store islandske rideture på island, hvor man rider med en flok løse heste, og alle - både heste og mennesker er i højt humør og stemningen og glæden er helt speciel for alle parter.
Det er den stemning jeg refererer til, når jeg siger, at man skal ride som på en god skovtur, for det er der jeg både ser den største glæde hos mig selv og hos hestene.

En ægte Gæðingur - hvad er det?

Ja, du har nok hørt udtrykket før og har du læst med så langt og sat dig godt ind i hvad målet er med gæðingakeppni og hvad vi dømmer efter, så vil du efterhånden nok have en idé om, hvad er gæðingur er.

En ægte gæðingur er som tidligere nævnt - Den ultimative ridehest!
Det er hesten alle drømmer om at ride på, som har gode store rene og ikke mindst bløde og behagelige gangarter, med god takt, god naturlig selvbæring og en flot naturlig form. Her udover har den en smuk udstråling, som vil få alle til at få øje på den.

Men det er ikke udelukkende hvordan den bevæger sig, for den bedste ridehest er også hvordan følelsen er, at ride på den. Det er ligemeget at have en hest der bevæger sig flot, hvis den er frygtelig at ride på.
Det er hest der samarbejder med stor glæde og lydighed overfor sin rytter. Han reagerer positivt overfor den opgave rytteren stiller den. Den er blød og eftergivende og har en stor lyst til at arbejde og performe. Det er hesten du sætter i gear og så arbejder den i denne gangarter, indtil den bliver bedt om noget andet.
Det er en alsidig hest, som går gennem ild og vand for sin rytter, med stor selvtillid.
Det er en hest, som du i princippet både kan ride sport på og klare dig godt, men også terrænridning, springning, pasløb, galopløb eller andet. Den kan alt og den vil alt.
Dét er en ægte gæðingur!

Ting du måske ikke vidste om Gæðingakeppni

Har du læst med så langt, så tror jeg du har en god idé om hvad vi dommere overordnet kigger efter, og hvordan vi bedømmer. Men her er nogle ting, som du måske ikke vidste om Gæðingakeppni.

• Der gælder de samme regler for alderen af hesten som i sporten. Det gælder også hvor mange gange den må gå om dagen, ud fra den givne alder. Dvs. hesten skal fylde 5 år i det kalenderår, hvor konkurrencen afholdes.
  En 5 års hest må ydermere kun deltage i én klasse pr event.
  En 5 års må dernæst max rides 2 gange om dagen til stævne (fx en B-flokk og Gæðingatölt, eller B-flokk udtagelse og finale samme dag)
  En 6 års må max rides 3 gange om dagen til stævne
  En 7 års og ælde må max gå 4 gange om dagen til stævne

• En hest der bukker, stejler, eller generelt er ulydig bliver diskvalificeret fra stævnet. Det anses som dårlig samarbejdsvilje og er ikke det vi leder efter, når vi dømmer GK.

• Vidste du godt at man faktisk kun behøver vise 80m skridt? Ja den er god nok. Hvor alle andre gangarter skal du vise en hel langside indenfor markeringerne (100m) så skal man kun vise 80m skridt. Islændingene har aldrig været særligt store tilhængere af skridt, så derfor synes de 80m skridt er mere end rigeligt ;-)

• Vidste du godt, at der som hovedregel ikke må være mere end 0.2 point (eller at man er inde for samme kategori) mellem dommernes bedømmelser? Altså, dvs. at hvis min kollega giver 8.1 så må jeg helst ikke ligge længere ned end 7.9 eller højere end 8.3 (Dog med undtagelse af at 8.1 og 8.3 er i samme kategori) og hvis vi gør, så skal vi kunne argumentere for, hvorfor vi har dømt som vi har gjort. Det er dog vigtigt at understrege, at man skal huske at dommere også er mennesker og vi ser noget forskelligt og nogle slår måske hårdere ned på andre ting end jeg fx gør. Et andet aspekt er placeringen af dommerne, at de dommere der sidder yderst, kan have svært ved at se den anden ende af langsiden, så hvis en rytter lige præcis ikke er inde for markeringerne inden han skifter gangarter, kan det være svært at se i den anden ende. Derfor kan man se en point forskel idet der er en firewall der hedder 7.4 hvis langsiden ikke er fuldført. Samtidig kan det være én dommer er meget striks med at dømme takten hårdt ned, hvis der er den mindste urenhed og derved beslutte sig for ikke at acceptere takten. Så skal han/hun ligge på en max karakter der hedder 7.4. Hvis jeg ikke er helt lige så striks og ikke synes takten er uacceptabel, og derfor ligge højere end 7.4. Det er vigtigt at huske at vi er mennesker og vi alle ser noget forskelligt og vi hver især kan have ting, vi absolut ikke accepterer.

  Det er ikke kun enkeltkaraktererne hvor vi helst ikke må ligge mere end 0.2 fra hinanden, men faktisk også på den totale karakter. Derfor vil man faktisk meget ofte se flere af dommerne ligge uhyrlig tæt og nogle gange være helt enige. Der skal man huske, at vi altså har to decimaler på vores totale karakter, så det er faktisk ganske imponerende, at vi kan ligge så tæt. Især i de klasser, hvor der er karakterer der tæller dobbelt.

• Til Landsmót har de en person der har overblik over alle karaktererne. Han laver efterfølgende en statistik over, hvor enige dommerne har været.
  Under eventet har han også et ekstra øje på dommerne, og hvis der har været nogle ryttere, hvor dommerne har været meget uenige, bliver der efter klassens afslutning eller når der er pause, holdt et fællesmøde, hvor karaktererne diskuteres og hvor dommerne skal argumentere for hvorfor de har dømt som de har gjort. På denne måde kommer dommerne hele tiden til at stå til regnskab for, hvordan de har dømt. Der er intet der vil gå ubemærket hen og det holder dommerne oppe på tæerne med at lave korrekte og fair bedømmelser.

• Der sidder et hold af mennesker i det islandske gæðingakeppni forbund, der holder øje med alle de karakterer og bedømmelser der bliver givet i løbet af året, på verdensplan!
  Derved kan de, ligesom til Landsmót, se hvor enige vi er dommerne imellem. Der vil samtidig også danne sig et mønster for hvor vi er mest uenige. Det vil tages op på vores årlige seminar, hvor der diskuteres forskellige cases, så vi kan opnå en større enighed i disse gangarter.

• Vidste du godt, at det faktisk er komplet ligemeget om du rider letridning eller nedsidning i trav? Jeg har nævnt det et par gange tidligere, men hvis du bare har valgt at scrolle til denne del, skriver jeg det lige igen. Traven skal rides hvor hesten er bedst og hvor rytteren formår at hjælpe den bedste muligt. Hvis det betyder at du rider letridning, så er det det du gør. Betyder det derimod, at du skal ride nedsidning, så er det helt op til dig selv. Jeg hører hele tiden folk fortælle, at det trækker ned at ride letridning. Men hvis man læser guidelines’ene godt og grundigt, er der på intet tidspunkt nedskrevet, at letridning trækker ned. Det der kan ske er, at i højere tempo kan rytteren have sværere ved at følge med i letridning og så kan det forstyrre hesten. Men har du fuldstændig styr på din letridning, og det hjælper din hest bedst, så vis den i letridning.

• Vidste du godt, at det er fuldstændig ligegyldigt hvilken galop din hest går? Ja, det har jeg også nævnt et par gange tidligere og det står også i beskrivelsen for gangarten galop, men det er en af de fejl jeg oftest ser folk lave. De laver en overgang til galop og finder til deres store skræk ud af, at det er udvendig galop. De skynder sig stresset og panisk at tage hesten ned for at sætte hesten i rigtig galop, og de ødelægger herved hele flowet i deres program og får måske lavet en forhastet og knap så pæn overgang, for at nå at rette gangarten inden langsiden starter. Vi er fuldstændig ligeglade med hvilken galop din hest går, den må bare ikke gå krydsgalop.

• Vidste du godt at rytterens overall perfomance og ridning kan påvirke karakteren for form under rytter? Ja, det er en af de ting jeg også har nævnt tidligere, men jeg vælger lige at nævne det igen, da det en af de ting, som folk også overser eller ikke er klar over.
  Grim ridning, uheldige eller ulogiske overgange (fx trav til tølt overgangen inden for få meter) hårde, stærke, kraftige, grimme hjælpere og andet, kan påvirke karakteren i negativ grad. Er ridningen så hård, at dommeren vælger der skal gives et guld kort, rammer man en firewall der hedder 7.0 for form og vilje. Ser man modsat et rigtig flot ridt med godt flot og god ridning, kan det også påvirke karakteren poisitivt.

• Vidste du godt, at vi som dommere generelt går ind til bedømmelserne med et positivt mindset? Vi fokuserer ikke på alle fejlene først, men modsat alle de gode ting vi ser, talentet og fremvisningen. Vi kan tolerere småfejl og ser vi fx et ridt, hvor mange ting går galt eller nogle af gangarterne stadig mangler renhed i takten, mere styrke og balance eller andet, men at rytteren så viser en rigtig god skridt fx. så lader vi os ikke påvirke af ‘det dårlige’ vi har set, men belønner det gode vi ser.
  Der oplever jeg ofte i sporten, at har rytteren først vist flere ting i sit ridt, der ikke er så godt, kan der godt blive en negativ tilgang til resten, selv hvis det er godt. (men det er bare min personlige oplevelse som sportsrytter siden 2001)

Mine bedste råd som Gæðinga-dommer

• Sæt dig godt ind i reglerne.

• Kend til firewalls, regler om udstyr, hvordan konkurrencen udføres, og hvordan dommerne dømmer. 

• Rid et program der giver god mening, med et godt flow. Vi ser ofte ryttere fx lave overgange fra trav til tölt. Denne overgang kan ofte blive ‘ufin’, fordi man har kort tid til at forberede hesten til at tølte. Det kan give et negativt udtryk på programmet og kan have indflydelse på karakteren form under rytter, eller sæde og indvirkning. Start også gerne i en hurtigere gangart end skridt, det giver et bedre indtryk. Vi kan som dommere godt tænke, at hesten ikke kan skridte efter hurtigere gangarter og det kan have indflydelse på ‘vilje-karakteren’. En rigtig Gæðingur skal kunne slappe af, når den bliver bedt om det, selv efter en hurtig gangart. At starte med skridt giver ikke nødvendigvis et bedre indtryk af samarbejdsviljen hos hesten. 

• Læg den ekstra langside til sidst. Jeg anbefaler altid at lægge den ekstra langside til sidst, da man aldrig kan vide, om noget kikser og man derfor får brug for den. Så er det surt at have startet ud med to langsider af det samme. 

• Vær ikke bange for at lave fejl. Jeg ser mange ryttere komme fra sporten, som skal ride gk. De er lidt ‘stive i det’ og er bange for at trykke til hesten, fordi de er bange for at småfejlene, som kan koste rigtig dyrt i sport. Vi dømmer ikke lige så hårdt ned på småfejl. Det er klart, at hvis man forventer at ride til absolut top karakterer, så skal man ride et fejlfrit program, flot og pænt udført, med god form, god bæring, god power og en hest der arbejder samarbejdsvilligt og korrekt under rytteren. 

• Rid som du ville gøre på tur. -Det siger jeg altid til mine elever. Ofte når vi rider tur, er vi bedre til at ride til og ‘slippe hæmningerne’ lidt. Vi er ikke lige ‘så stive i det. Det giver hesten en helt anden udstråling, når vi tør at give den lidt mere gas, og ikke konstant korrigere hestene for småfejl. Ofte ser vi faktisk også gladere heste! 

• Sørg for at komme til ryttermødet ved stævnets start, eller få en til at give dig et referat. Sommetider kan der komme rigtig vigtig information om ind- og udredning fra banen og udstyrskontrol. Vi ser mange ryttere der ikke prioriterer at komme til ryttermødet og derved misser vigtig information, som ender med at have stor indflydelse for deres program. Indimellem har det endda ført til diskvalifikationer. Er du i tvivl, spørg altid hoveddommeren, eller stævne arrangøren. 

• Begå ikke den fejl, at du lægger et stangbid på din hest, hvis du udelukkende prøver at ‘fake’ en god form. Vi kan godt se om hesten er redet og trænet i til en god form, eller om det er bidet der ‘holder hovedet nede’. Det giver ikke nødvendigvis et bedre indtryk på karaktererne, at man prøver at snyde sig til en god form. Rid din hest der hvor den er, det giver et meget bedre indtryk. Dertil skal det siges, at vi ikke har noget imod stangbid, hvis de bliver brugt korrekt. Gør de ikke det og bruges de grimt og hårdt, så vil det havde en meget negativ indflydelse på karaktererne. 
  
  

  
  

FAQ - Oftest stillede spørgsmål om Gæðingakeppni

Her er de spørgsmål jeg oftest bliver stillet som gk dommer: 

• Skal jeg bruge alle mine langsider? Ja. Selvom om du har redet 5 langsider og alt er gået godt, så skal du bruge den sidste, ellers vil det anses som fejlprogram og du vil blive diskvalificeret. 

• Må jeg gerne ride pas på ovalbanen/skal jeg ride pas på pasbanen? Ja til begge ting. Du må gerne ride pas på ovalbanen, men så vil du Max kunne få 7.4 for pas. Derfor skal du vise pas på pasbanen, hvis du vil have Max karakter for gangartens kvalitet. 

• Skal jeg ride øgning i galop? Hvis du ønsker at få de bedste karakterer som muligt, så ja, så skal du formå at øge i galop. Gæðingakeppni handler også om at kunne vise hestens fartkapacitet, så hvis ikke man ønsker at ride øget galop, kan det måske bedre betale sig at ride sport. Du kan godt opnå en ok karakter, men det vil også have indflydelse for karakteren for vilje. 

• Må jeg rider pas to gang på pasbanen? Nej, pas er den eneste gangart, du kun har én chance for at vise. Hvis det kikser på pasbanen, kan du istedet vise det på ovalbanen, hvis du gerne vil opnå en minimumskarakter. Men som skrevet tidligere kan man Max opnå 7.4 for pas, hvis den ikke er vist på pasbanen. 

• Skal jeg ride galop inden jeg laver min paslægning: Som udgangspunkt ja. Du vil Max kunne opnå 8.6 for pas, hvis ikke du har min 3-5 tydelige og powerfulde galopskridt inden din paslægsning. Husk at lægningen og nedtagningen også tæller med i bedømmelsen. Så lægningen skal være så smooth som muligt og hesten må ikke tage ned i krydsgalop. 

• Må jeg godt ride pas midt i mit program eller skal jeg gøre det til sidst? Du må ride pas lige præcis hvor i programmet du vil. Hvis du vil starte med pas, skal du dog ride ind på banen først og starte dit program ved at hilse på midten af en kortside og så kan du pege ud på pasbanen, for at indikere at du vil ride pas. 

• Hvis jeg afslutter mit program med at ride pas, skal jeg så ride ind på ovalbanen igen, for at hilse af? Nej, hvis du rider pas som det sidste, kan du bare forlade banen og ride væk når du er færdig. Kun hvis du er udtaget til udstyrskontrol, skal du komme tilbage. Det er dog forskelligt fra stævne til stævne, hvor udstyrskontrolle  foregår, så hold dig opdateret på det pågældende sted. 

• I børneflok står der jeg skal vise tölt eller trav. Må jeg gerne vise begge ting? Ja, i børneflok har du to runder/4 langsider til skridt trav eller tølt og galop. Du må godt bruge din ekstra langside til at vise tølt, hvis du har startet med at vise trav. Men som skrevet tidligere anbefaler jeg altid, at man lægger den ekstra langside til sidst, fx hvis man er kommet til at vise krydsgalop. Vis derfor den bedste af enten tølt eller trav først, og hvis alt  et gået godt, så er det en god idé at vise den anden gangart at tølt eller trav til sidst. Så vil dommerne give karakter for den bedste af de to. 

• Når jeg skal ride finale i børneflok, må jeg så godt vise tölt på den ene volte  og trav den anden volte? Ja, det må du gerne. Så vælger dommeren blot den gangart der er bedst. 

• Kan jeg stadig opnå en god karakter, hvis min hest er rigtig god på den ene volte i finalen, men jeg har problemer på den anden volte? Hvis du har vist en flot udførelse af gangarten på den ene volte, men din hest bliver ved at rulle op på langsiden på den anden volte, skaæ du min. Havde 2 langsider på den ene volte, og 1 på den ande, for at kunne opnå min. 8.0. Men du skal have 4 hele langsider (to på hver) hvis du skal opnå Max karakter. 

• I teenageflokk/unglingaflokk skal jeg vise hurtig trav eller tölt, må jeg gerne vise begge dele? Ja, ligesom i børneflok, må du gerne bruge din ekstra langside, til at vise det modsatte af hvad du viste tidligere. Viste du hurtig trav først, må du gerne bruge din ekstra langside på at vise hurtig tølt. Men som sagt råder jeg til at man lægger den ekstra langside til sidst og kun bruger den på denne måde, hvis intet andet er kikset. Jeg kan personligt synes det er lidt spild, at bruge den ekstra langside på at vi hurtig tølt, efter du har vist hurtig trav, hvis traven som udgangspunkt er meget bedre end tølten. Man skal huske, at man kun vil få karakter for den ene og for den der er bedst, så hvis du allerede har vist en rigtig god hurtig trav, ser jeg ingen grund til at man også viser hurtig tølt. I så fald skal det være fordi, at hurtig tølt og hurtig trav er lige gode og man er i tvivl om, hvilken man vil få højest for.
  I finalen skal du dog være opmærksom på, at hvis du skifter den hurtige gangart undervejs, skal du min. Have 2 langsider af samme gangart på hver volte, for at opnå Max karakter.  

• Skal der være forskel på trav og på hurtig trav i Teenageflok? Nej, det er en af de ting vi ofte ser ryttere fejlagtigt gøre. Så rider de først en fin middel trav, for bagefter at putte mere tempo på den hurtige trav. I princippet skal der slet ikke være forskel på trav og hurtig trav. Den hedder bare hurtig tølt eller trav. Trav som opgavedel hedder jo til modsætning heller ikke langsom trav, ligesom langsom tølt. Så derfor skal traven som opgavedel, vises fuldstændig som opgavedelene hurtig trav. 
  
  

  
  

De mest sete fejl i gæðingakeppni

Jeg har her lavet en liste over de fejl, som vi oftest ser i Gæðingakeppni, læs dem og lær hvad du skal undgå :)

• En af de fejl jeg nok ser aller oftest, er at når folk laver overgang til galop, så ser de pludselig til deres store skræk, at hesten går udvendig eller ‘forkert’ galop og skynder sig at rette det. Men i GK er vi fuldstændig ligeglade med om hesten går indvendig eller udvendig galop. Vi bedømmer bare gangartens kvalitet. Dog må den ikke gå krydsgalop, så vil man opnå 5.0 (som svarer til 0) 

• Vi ser også at folk øger til galop for tidligt, fx i hjørnet og det kan medføre at hesten skifter til krydsgalop. Meget pludselige og kraftige øgninger, samtidig med rytteren letter sig i sadlen, kan også medføre krydsgalop. Øg først når hesten er ligeudrettet, gør det så smooth som muligt og let dig i sadlen, når hesten har øget. 

• Udførelsen af programmet: I modsætning til sport, så giver vi karakterer for det der udføres på langsiderne. Derfor tror folk fejlagtigt, at man ikke behøver ride forbi kortsiden, når man vender rundt, afslutter sit program, eller vender for at ride ud til passporet. Men faktisk står der i reglerne, at man har 3 runder, hvor der er én langside til hver gangart og én ekstra. Der står også, at programmet startes på midten af kortsiden og det også skal afsluttes her. Vi diskvalificerer ofte ryttere, som vender rundt eller afslutter i hjørnet istedet for på kortsiden. 

• Hvornår vi bedømmer: Folk tror også fejlagtigt, at fordi karaktererne gives for det der udføres på langsiderne, lukker vi øjnene for, hvad der sker på kortsiderne. Det er ikke tilfældet. Laver du noget grimt, har du svært ved at stoppe din hest, laver du ulogiske eller ikke så pæne overgange på kortsiderne bedømmer vi det også. Fx ser vi mange ryttere i finalerne, ride hesten så langt over grænsen, at når de kommer til kortsiden bryder hesten gangarten fordi den ikke har styrke og balance til at udføre opgaven i det tempo hele vejen rundt. Det har ikke nødvendigvis indflydelse på gangartskarakteren, men det vil have stor indflydelse på vilje og form under rytter karakteren, som i B- og A-flokk tæller dobbelt. 

• Pisk! Folk glemmer ofte at man ikke må ride med pisk i de klasser hvor der gives karakterer for vilje og sind og form under rytter. (A-, B-, Ungrytterflok) det betyder faktisk du heller ikke må have pisk i collectingring, for du må ikke bruge noget i collectingring, du ikke må have med på banen. 

• Folk har ikke sat sig ind i reglerne: jeg ved det kan være uoverskueligt, men det mest ærgerlige er, at folk ikke har sat sig ordentligt ind i reglerne, inden de starter Gæðingakeppni stævne. Det jeg oftest oplever er at folk ikke kender til de forskellige firewalls. eksempler på firewalls: Dommeren accepterer ikke takten. Max karakter 7.4. Hesten bryder gangarten på langsiden; Max karakter  7.4. Hesten går for hurtig langsom tölt. Max karakter 7.4. Hesten går for langsom hurtig tölt 7.4. I finalen i A-flokk, hesten får 5 får pas, Max karakter for form og vilje 7.4. 

• Folk udnytter ikke deres ekstra langside til det der er gået galt, eller de bruger den slet ikke: ofte ser vi ryttere starte ud med, at ride en hel runde hurtig tølt. Den ekstra langside er lavet til at forbedre noget, eller hvis noget er kikset, så har du mulighed for at rette det. Har man brugt den i starten, har man ik mulighed for at rette det. Indimellem ser vi ogsp ryttere slet ikke bruge den 6. Langside, fordi alt er gået godt, så de ser det ik nødvendigt. Bruger man den ikke, rider man fejlprogram og bliver derved diskvalificeret
  
  

  Her er en liste over de fejl folk begår, der kan føre til diskvalifikation 

• Rytteren glemmer at starte sit program, ved at hilse på midten af en kortside. 

• Rytteren afslutter sit program i hjørnet og rider ud, istedet for at ride over midten af kortsiden, inden han afslutter. 

• Finale i A-flokk; Når rytteren kaldes frem til at ride pas, må han ikke tage en cirkel volte mere, dette fører til diskvalifikation. 

• Rytteren rider med pisk i en klasse, hvor det ikke er tilladt. 

• Rytteren bruger ikke alle sine langsider 

• Rytteren rider med forkert udstyr, eller forkert brug af udstyr.

• Rytteren rider med støvler uden hæl.

• Hesten taber en sko.

• Rytteren stiger af inde på banen.

• Hesten løber ind på midten af banen.

• Rytteren rider med pisk, i en klasse han ikke må (dette gælder også collecting ring.

• Rytteren bruger ikke alle sine langsider, selvom han skal.

• Rytteren glemmer at tage ned i skridt inden midten af langsiden, efter afsluttet program. ¨

• Rytteren får hjælp udefra. Dvs verbale instrukser eller andet. Dette gælder også i collectingring.

• Rytteren er ikke kommet til collectingring efter at være blevet kaldt til start tre gange.

• Hesten bukker, stejler eller udviser anden form for ulydig adfærd.

• Rytteren rider den længste vej til en kortside for at starte sit program (hold dig altid opdateret til det enkelte stævne, hvordan indridningen på banen er. Det er meget forskelligt fra sted til sted og der vil typisk informeres om dette til ryttermødet)

• Rytteren rider den længste vej til udgangen, efter afsluttet program.

  
  

Kort Beskrivelse af Klasserne

• A-flokk - Senior og Ung
  Rytteren har tre runder, hvor man bedømmes på 6 langsider (indenfor de markeringer der er lavet på banen). Her skal man vise:

• Tölt - Denne karakter tæller dobbelt

• Trav

• Skridt (min. 80 meter)

• Galop

• Pas - Én langside på Pasbanen - Denne karakter tæller dobbelt
  Her udover gives der karakter for

• Vilje & Sind - Denne karakter tæller dobbelt

• Form under Rytter - Denne karakter tæller dobbelt

• Plus en en ekstra langside, som skal bruges, til hvis noget enten går galt, eller man ønsker at blære sig lidt.

• A-Flokk for ungryttere: Der skal vises de samme opgavedele og der gælder de samme regler, den eneste forskel er at der ikke er noget der tæller dobbelt, som når seniorerne rider.
  
  Rytteren starter sit program ved at ride til den nærmeste kortside, hvor han eller hun ønsker at starte. På midten af kortsiden hilser rytteren, for at indikere at programmet er starter. Rytteren sammensætter selv sit program, som han ønsker det. Men det skal give god mening og der skal være et godt flow i programmet.
  For at kunne opnå max karakter skal man vise pas på pasbanen. Dette må dog max gøres én gang. Det er tilladt at vise pas på ovalbanen, men her vil rytteren bare ramme firewallen der hedder max 7.4
  Rytteren må lægge passen hvornår han end vil. Hvis der er først i programmet, skal han dog komme ind på ovalbanen først og hilse på en midten af en kortside, og så kan han pege ud på pasbanen, for at indikere han vil vise pas.
  Vælger rytteren at afslutte sit program med passen, skal han ikke komme ind på banen igen og hilse af.
  Rytteren må vende volte én gang i sit program
  Rytteren må ikke ride med pisk (Heller ikke i collecting ring)
  Når rytteren er færdig med sit program skal han ride til midten af kortsiden (og evt hilse, dette er ikke et krav) for at afslutte. Selvom det kun er langsiderne man får karakterer for, så er det stadig tre runder rytteren rider og derved skal man ligesom man startede på en kortside også slutte sit program på en langside.
  Når rytteren er færdig med sit program, skal han tage ned i skridt inden midten af langsiden, ellers fører dette til diskvalifikation (dette gælder ikke, for ryttere der afslutter med at ride pas)
  Rytterne må iflg. reglerne selv bestemme hvilken vej han ønsker at ride pas, men der kan være særlige omstændigheder på det givne sted der gør, at der er forbehold for denne regel og det er forudbestemt, hvilken vej man må ride pas. Hold dig opdateret til stævnet du deltager i. Det vil blive sagt på ryttermødet.
  Rytteren vil blive bedømt for det han viser på langsiderne, indenfor de markeringer der er sat (100m) men det betyder dog ikke, at dommerne lukker øjnene for, hvad der ellers blive vist. Alt der bliver vist på banen, vil påvirke den overordnede bedømmelse.
  
  

  Finale
  I finalen i A-flokk er der 7-8 ryttere. (uden forbehold for delte placeringer)
  Der skal rides på begge volter og der er to gennemløb på pasbanen. De gangarter der skal vises er:

• Tölt - Denne tæller dobbelt i senior

• Trav

• Pas - Denne tæller dobbelt i senior
  Her udover gives der karakter for

• Vilje & sind

• Form under rytter

  Rytterne har inden start fået farver på, der gør at dommerne kan skelne dem fra hinanden.
  De rider ind på banen efter hvordan de er blevet rangeret fra udtagelsen, hvor ham der ligger sidst rider på banen først og ham der fører rider ind sidst.
  Der startes på venstre volte med at ride tölt, som ca. vises to runder. Herefter vil speaker bede rytterne tage i skridt, der vendes volte og når alle ryttere er klar, vises der tölt på højre volte ca. to runder.
  Herefter vil der læses der karakterer op, startende med rytteren der lå sidst efter udtagelsen.
  Næste opgavedel der vises er trav ca to runder. Herefter tages hestene ned i skridt, der vendes volte og rytterne viser trav på den anden volte også.
  Herefter gives der karakterer.
  Som i udtagelsen gives der karakter efter hvad der vises på langsiderne, men hvad der foregå på kortsiderne, har indflydelse på den overordnede bedømmelse.
  Til sidst skal der vises to strækninger pas på pasbanen. Her rider rytterne ned i den ende af pasbanen, de ønsker at vise passen fra og de vil blive kaldt frem en og en, hvor ham der lå sidst efter udtagelsen vil blive kaldt frem først.
  Der skal vises 100m pas inden for markeringerne der er sat på pasbanen.
  Når rytteren har vist sin strækning pas, venter han nede i den anden ende, indtil alle ryttere har været igennem. Når den sidste rytter har redet, rider alle ryttere i samlet flok ned i enden af pasbanen igen, hvor de gør sig klar til at vise anden strækning pas.
  Når rytteren er blevet kaldt frem, må han ikke lave en volte. Han skal ride frem, ellers fører det til diskvalifikation.
  Rytteren skal vise begge strækninger pas, men det er den bedste der gælder.
  Når den sidste opgavedel er vist, vil rytterne blive bedt samle sig ved banen, hvor der vil være udstyrskontrol.
  Så læses karakterer op for pas herefter vilje & sind og til sidst form under rytter.
  Vises en opgavedel kun på den ene volte får rytteren max 7.4 for dette.
  Vises der max 2 langsider af en opgavedel på den ene volte og max én på den anden volte, får rytteren max 8.4 for dette

B-flokk og Youngriderclass/Ungdomgsflokk/Ungmennaflokkur (GDY)
- B-flok og ungdomsflok har de samme elementer, så nogle steder kalder man det B-flokk senior og B-flokk ungdom, efter der også er kommet en A-flokk for ungryttere.

Rytteren har tre runder, hvor han bedømmes på 6 langsider (indenfor markeringerne) og her skal der vises:

• Langsom tølt

• Trav

• Skridt (min. 80 m.)

• Galop

• Hurtig tölt

  Her udover bedømmes man for

• Vilje & sind - Denne karakter tæller dobbelt

• Form under rytter - Denne karakter tæller dobbelt

• Plus en ekstra langside, som skal bruges, til hvis noget enten går galt, eller man ønsker at blære sig lidt.

• B-flokk for ungryttere/GDY - Der skal vises de samme opgavedele som i B-flokk for seniorer, men ingen karakterer tæller dobbelt.
  
  Rytteren starter sit program ved at ride til den nærmeste kortside, hvor han eller hun ønsker at starte. På midten af kortsiden hilser rytteren, for at indikere at programmet er starter. Rytteren sammensætter selv sit program, som han ønsker det. Men det skal give god mening og der skal være et godt flow i programmet.
  Rytteren må vende volte én gang i sit program
  Rytteren må ikke ride med pisk (Heller ikke i collecting ring)
  Når rytteren er færdig med sit program skal han ride til midten af kortsiden (og evt hilse, dette er ikke et krav ) for at afslutte. Selvom det kun er langsiderne man får karakterer for, så er det stadig tre runder rytteren rider og derved skal man ligesom man startede på en kortside også slutte sit program på en langside.
  Når rytteren er færdig med sit program, skal han tage ned i skridt inden midten af langsiden, ellers fører dette til diskvalifikation.
  Rytteren vil blive bedømt for det han viser på langsiderne, indenfor de markeringer der er sat (100m) men det betyder dog ikke, at dommerne lukker øjnene for, hvad der ellers blive vist. Alt der bliver vist på banen, vil påvirke den overordnede bedømmelse.
  
  Finale
  I finalen i B-flokk/GDY er der 7-8 ryttere. (uden forbehold for delte placeringer)
  Der skal rides på begge volter og de gangarter der skal vises er:

• Langsom tölt

• Trav

• Hurtig Tölt
  Her udover gives der karakter for

• Vilje & sind - Tæller dobbelt i senior

• Form under rytter - Tæller dobbelt i senior
  
  Rytterne har inden start fået farver på, der gør at dommerne kan skelne dem fra hinanden.
  De rider ind på banen efter hvordan de er blevet rangeret fra udtagelsen, hvor ham der ligger sidst rider på banen først og ham der fører rider ind sidst.
  Der startes på venstre volte med at ride langsom tölt, som ca. vises to runder. Herefter vil speaker bede rytterne tage i skridt, der vendes volte og når alle ryttere er klar, vises der langsom tölt på højre volte ca. to runder.
  Herefter vil der læses der karakterer op, startende med rytteren der lå sidst efter udtagelsen.
  Næste opgavedel der vises er trav ca to runder. Herefter tages hestene ned i skridt, der vendes volte og så vil der være 1 minuts skridtpause, hvor hestene får lov at slappe af. Når minuttet er gået skal rytterne vise trav på den anden volte også.
  Herefter gives der karakterer.
  Sidst skal rytterne vise hurtig tölt ca. to runder. Herefter tages hestene i skridt, der vendes volte og der vil nu være 2 min’s skridtpause. Når de 2 minutter er gået, skal rytterne vise hurtig tölt på den anden volte.
  Når den sidste opgavedel er vist, vil rytterne blive bedt om at ride ud af banen og samle sig, hvor der vil være udstyrskontrol.
  Så læses karakterer op for hurtig tølt, herefter vilje & sind og til sidst form under rytter.
  Som i udtagelsen gives der karakter efter hvad der vises på langsiderne, men hvad der foregå på kortsiderne, har indflydelse på den overordnede bedømmelse.
  Vises en opgavedel kun på den ene volte får rytteren max 7.4 for dette.
  Vises der max 2 langsider af en opgavedel på den ene volte og max én på den anden volte, får rytteren max 8.4 for dette

Teenageflokk/Teenageclass/Unglingaflokkur/GDT

Rytteren har 3 runder, hvor han bedømmes på 6 langsider (indenfor markeringerne), her skal der vises:

• Langsom tölt

• Trav

• Skridt

• Galop

• Hurtig tölt eller hurtig trav
  Her udover gives der karakter for

• Sæde og Indvirkning

• Plus en ekstra langside, som skal bruges, til hvis noget enten går galt, eller man ønsker at blære sig lidt.
  
  Rytteren starter sit program ved at ride til den nærmeste kortside, hvor han eller hun ønsker at starte. På midten af kortsiden hilser rytteren, for at indikere at programmet er starter. Rytteren sammensætter selv sit program, som han ønsker det. Men det skal give god mening og der skal være et godt flow i programmet.
  Rytteren må vende volte én gang i sit program
  Rytteren må gerne ride med pisk.
  Når rytteren er færdig med sit program skal han ride til midten af kortsiden (og evt hilse, dette er ikke et krav ) for at afslutte. Selvom det kun er langsiderne man får karakterer for, så er det stadig tre runder rytteren rider og derved skal man ligesom man startede på en kortside også slutte sit program på en langside.
  Når rytteren er færdig med sit program, skal han tage ned i skridt inden midten af langsiden, ellers fører dette til diskvalifikation.
  Rytteren vil blive bedømt for det han viser på langsiderne, indenfor de markeringer der er sat (100m) men det betyder dog ikke, at dommerne lukker øjnene for, hvad der ellers blive vist. Alt der bliver vist på banen, vil påvirke den overordnede bedømmelse.
  
  Finale
  I finalen i GDT er der 7-8 ryttere. (uden forbehold for delte placeringer)
  Der skal rides på begge volter og de gangarter der skal vises er:

• Langsom tölt

• Trav

• Hurtig tölt eller hurtig trav
  Her udover gives der karakter for

• Sæde og indvirkning
  
  Rytterne har inden start fået farver på, der gør at dommerne kan skelne dem fra hinanden.
  De rider ind på banen efter hvordan de er blevet rangeret fra udtagelsen, hvor ham der ligger sidst rider på banen først og ham der fører rider ind sidst.
  Der startes på venstre volte med at ride langsom tölt, som ca. vises to runder. Herefter vil speaker bede rytterne tage i skridt, der vendes volte og når alle ryttere er klar, vises der langsom tölt på højre volte ca. to runder.
  Herefter vil der læses der karakterer op, startende med rytteren der lå sidst efter udtagelsen.
  Næste opgavedel der vises er trav ca to runder. Herefter tages hestene ned i skridt, der vendes volte og så vil der være 1 minuts skridtpause, hvor hestene får lov at slappe af. Når minuttet er gået skal rytterne vise trav på den anden volte også.
  Herefter gives der karakterer.
  Sidst skal rytterne vise hurtig tölt eller hurtig trav ca. to runder. Herefter tages hestene i skridt, der vendes volte og der vil nu være 2 min’s skridtpause. Når de 2 minutter er gået, skal rytterne vise hurtig tölt eller hurtig trav på den anden volte.
  Når den sidste opgavedel er vist, vil rytterne blive bedt om at ride ud af banen og samle sig, hvor der vil være udstyrskontrol.
  Så læses karakterer op for hurtig tølt eller hurtig trav, herefter sæde & indvirkning.
  Som i udtagelsen gives der karakter efter hvad der vises på langsiderne, men hvad der foregå på kortsiderne, har indflydelse på den overordnede bedømmelse.
  Der skal ikke være forskel på tempoet på trav og hurtig trav. Vi ønsker at se det samme tempo i trav, så man kan vise i hurtig trav.
  Rytteren må gerne vise hurtig tölt på den ene volte og hurtig trav på den anden volte, MEN rytteren skal være opmærksom på, at hvis man vil opnå max karakter for opgave delen så kræver det at der vises min. 2 langside er samme gangart på den ene volte, og min. 2 langsider af den samme gangart på den anden volte.
  Hvis rytteren kun viser hurtig trav på den ene volte og hurtig tølt på den anden volte, får han max 7.4
  Viser rytteren to langsider trav på den ene volte, og en langsider trav på den anden volte kan han max få 8.4

Børneflokk/Childrens Class/Barnaflokkur
Rytteren har 2 runder, hvor der er 4 langsider til at vise:

• Tölt eller Trav

• Skridt

• Galop

• Plus én ekstra langside, til at forbedre noget, eller hvis man vil blære sig.
  Her udover gives der karakter for

• Sæde og indvirkning efter hver opgavedel
  
  Rytteren starter sit program ved at ride til den nærmeste kortside, hvor han eller hun ønsker at starte. På midten af kortsiden hilser rytteren, for at indikere at programmet er starter. Rytteren sammensætter selv sit program, som han ønsker det. Men det skal give god mening og der skal være et godt flow i programmet.
  Rytteren må vende volte én gang i sit program
  Rytteren må gerne ride med pisk.
  Når rytteren er færdig med sit program skal han ride til midten af kortsiden (og evt hilse, dette er ikke et krav ) for at afslutte. Selvom det kun er langsiderne man får karakterer for, så er det stadig to runder rytteren rider og derved skal man ligesom man startede på en kortside også slutte sit program på en langside.
  Når rytteren er færdig med sit program, skal han tage ned i skridt inden midten af langsiden, ellers fører dette til diskvalifikation.
  Rytteren vil blive bedømt for det han viser på langsiderne, indenfor de markeringer der er sat (100m) men det betyder dog ikke, at dommerne lukker øjnene for, hvad der ellers blive vist. Alt der bliver vist på banen, vil påvirke den overordnede bedømmelse.
  Hver hver opgavedel gives der karakter for rytterens sæde og indvirkning.

  
  Finale
  I finalen i GDT er der 7-8 ryttere. (uden forbehold for delte placeringer)
  Der skal rides på begge volter og de gangarter der skal vises er:

• Tölt eller trav

• Galop
  Her udover gives der karakter for

• Sæde og indvirkning for begge opgavedele.
  
  Rytterne har inden start fået farver på, der gør at dommerne kan skelne dem fra hinanden.
  De rider ind på banen efter hvordan de er blevet rangeret fra udtagelsen, hvor ham der ligger sidst rider på banen først og ham der fører rider ind sidst.
  Der startes på venstre volte med at ride tølt eller trav, som ca. vises to runder. Herefter vil speaker bede rytterne tage i skridt, der vendes volte og når alle ryttere er klar, vises der tølt eller trav på højre volte ca. to runder.
  Den næste opgavedel rytterne skal vise er galop.
  Rytterne har inden finalens start valg hvilken volte de vil ride på, og hvilken langside. Flertallet bestemmer.
  Rytterne vil samles i det ene hjørne på den modsatte langside. Herefter vil de én og én blive sendt afsted, hvor rytteren der var lavest rangeret efter udtagelsen rider først. Der rides op af langsiden i en given gangart og på kortsiden skal rytteren lave en overgang til galop, og når de kommer ud af hjørnet og langsiden starter skal de øge op i galop og vise en hel strækning hurtig galop indenfor markeringerne. De skal holde gangarten hele langsiden og tage pænt ned. Hesten må ikke skifte til krydsgalop.
  Rytterne har to forsøg og de får karakterer for det bedste forsøg og for sæde og indvirkning.
  Når sidste rytter har redet sin strækning, bliver rytterne bedt om at ride ud af banen og samles, hvor der vil være udstyrskontrol.
  Herefter gives der karakter for gangarten for alle ryttere og herefter for sæde og indvirkning.
  Rytteren må gerne vise både tølt og trav. Der bliver givet karakterer for den bedste gangart.